søndag den 19. november 2017

Miniferie i Hamborg; Primark, trætte fødder og et forsøg på, at spise egen vægt i junkfood

Fredag aften stod jeg igen på aalborgensisk jord. Det havde været lidt af en togtur, da DSB havde lidt forhindringer på vejen. Vi - den lilleste søster E og jeg, havde heldigvis sørget for ikke, at overanstrenge os på ferien. Det har muligvis været en af de mest afslappende ferier, som jeg har udsat mig selv for. Og det er hvis jeg tæller de 14 dage, som jeg tilbragte med at ligge brak foran havet i Tyrkiet, da jeg var 17 år. 
Vores ømme fødder skyldes udelukkende shopping. For det blev dyrket i stor stil. Jeg er ikke sædvanligvis den store shopper - tøj keder mig, boliggrej i udlandet er ikke min smag og jeg går ikke med makeup, men det er altså noget andet, når der står 'Primark' bøjet i blåt neon udenpå butikken. 

Ferien kommer derfor til at se nogenlunde sådan her ud:


Vi fik spist den vildeste pizza, jeg i mit liv er stødt på. Er stadig lidt rasende på mig selv over. at jeg ikke kunne spise op. 


Hamborg var smukt juleudsmykket, det var rigtigt hyggeligt at se på. 


Det er vigtigt med morgenmad, så det blev selvfølgelig ikke sprunget over - det er trods alt godt at have lidt benzin i tanken, når der skal shoppes. 


Vi fik også afholdt en del pauser - det er ikke nemt at slæbe, når man er en del grådigere end sædvanligt. 


Et utal af timerne blev brugt i tog - tror vi var i cirka 8 forskellige tog på vores tre feriedage.


Farfar havde givet os en skilling med - til en øl eller en middag. Vi valgte at købe endnu en omgang afsindigt junkfood - trøffelburger, chicken tinders, pulled pork burger og chili cheese fries. Voldsomt svinsk, men voldsomt godt.


En (stor) del af alt vores shopperi var med pakkekalendergaver i øjemål - og da vores mænd er vilde med alverdens nørderier var Elbenwald et oplagt udflugtsmål.


Solen kiggede frem på det meste af turen. Vi nød at gå rundt med åbne jakker, og have god varme til at glo på vinduer i gågaden. 


Vi fik ikke drukket drinks ude, men vi fik da skålet ferien ind den første aften på hotellet. 


Endnu en omgang morgenmad. Kaffe blev lidt nedpriorteret på turen, da den yngste søster ikke er fan - men et par kopper blev det da til. 


Jeg er på ingen måde til merchandise, men Primark havde virkelig lagt sig i selen med deres udvalg af både HP-, Disney- og tegneserie-lir.


Der var så mange fine glaskugler på vores vej, selvom der er langt imellem de 'rigtige', som vi kender fra før i tiden her hjemme. De nye er tunge og mere robuste, hvilket muligvis ikke er en dårlig ting.

Alt i alt en helt fantastisk ferie. Er dog ikke på, at det er nogenlunde okay, at den kun varede 3 dage - for vi var løbet tør for alt fra kontanter til kalorier og plads i kufferten. 

Ser allerede frem til foråret, hvor vi alle 3 søstre skal afsted sammen til Tyskland. Igen. 

 - K 



2 kommentarer: