fredag den 15. december 2017

Flyttestatus, om altanlykke og “hej pis” beskeder

📦✨📦✨📦✨



Så er det sket. Efter 8 år på matriklen, er mine sager kørt til min kæreste og min’s fællesadresse. Hvertfald fra d. 20 januar, hvor han også kommer med sine sager og joiner klub-voksen, i vores fine nye gemakker. Og mine dejlige 65 kvadratmeters hjem, er helt tomme og næsten fremmede.
Pt. svælger jeg derfor i nostalgi, tomhed og forvirring og glædes samtidig helt vildt, over alt det nye. Er vist helt rundtosset indeni, og klamre mig pt. til aftenens 2. glas vin og forsøger at få hold på det hele, mens disse ord skrives.
Derfor får I en flyttestatus i listeform, med strøtanker fra dagen idag, med alt hvad det indebærer i skidt og kanel:

⭐️Ting jeg kommer til at savne HELT åndssvagt: Er en, som min fantastiske side-underbo. Verdens sødeste lille nisse med sixpence, tweedjakke og indkøbsnet, som står fire gange på faste klokkeslet og ryger pibe. Og trods de +80 åbner han altid døren, har opdaget alle fire gange jeg har fået ny cykel og kommer med tips til tilbud i Brugsen. Han er simpelthen en af verdens fineste mennesker. Og både ham og overboen (66 år idag, med tophue og øl i hånden) skråt ovenover, har givet mig knusere, da jeg flyttede kasser idag. Kæft, de er søde.
- Min udsigt over bymidten. Kan falde i staver der i timevis med en kop kaffe, og kan se helt til havnen, når de fyrer fyrværkeri af der.
- Aldi og mine to favoritgenbrugsbutikker, som er under 50 meter væk. Men ok - da det kun er omtrent en kilomters penge, jeg flytter, er jeg ikke helt fortabt. Og får jo meget andet, netop det tættere på.
- Min overbo, der altid spørger, om jeg “fik set AaB igår?”, efter kampdag.
- Mit hjem. Slet og ret. Min smukke, hyggelige, hjemmelig, private oase i 8 år. Puh, jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at døren her lukker for good om kun 14 dage. Har elsket de mure, fra første sekundt.

⭐️Ting jeg ikké kommer til at savne, fra min nuværende matrikel: Er fx kun at have en funktionel radiator. De første par år var det kun en af dem, der var i udu. Så røg der to på en gang, og de sidste tre år, harjeg levet med en enkelt.
- Min underbo. 1,60 meter indebrændthed i 50’erne, der hver anden weekend har sine børnebørn, og derfor mener jeg ikké må “gå på gulvet hele tiden og smække med køkkenskabe” efter 23. Forsøgte at forklare manden, at når jeg er hjemme kl. 23.20 efter 7 timers vagt og en cykeltur, helt bestemt har tænkt mig at lave mad. Og at jeg i øvrigt ikke blandede mig i at vågne til Frozen-hits på repeat klokken 7 dagen efter. Faktisk også selvom de børn der efter “hold kæft og skru ned - Emma og Amalie!”-råbende, der flyver gennem mit gulv, også generede mig oppe i min stue, såvel som ham. Vi skál jo alle sammen være her, ikke? Nå ikke. Oh well. At pigerne er indoktrineret til fælleshad mod mig, i en grad der gør, at de engang smed “hej pis” og “hej lort”-sedler i min postkasse, er tilgengæld alt for sødt. Familier der står sammen, skal man ikke kimse ad.
- At være solo om at tømme opvasker, huske at købe toiletpapir og forstå breve fra beboerforeningen.
- Damen, der vasker med luseshampoo-duftende vaskemiddel i fælles-vaskekælderen. Er hver gang rædselslagen for, stanken smitter i tørrerummet. Ydrk!

⭐️Ting jeg kommer til at skulle vænne mig til: Er især husregler, mindre alenetid, andres rodesystemmer.
- Ikke at spise ting med ske (peanutbutter, skyr, sennep, nutella) og sætte tilbage på køl... så tit, hvertfald.
- Gæster i eget hjem, jeg ikke selv har inviteret.

⭐️ Jeg glæder mig tilgengæld til: At bo med min søde favoritmand, med det milde sind, uldne skæg, bedste massagehænder og fantastiske bearnaise-evner.
- 90 kvadrater at boltre sig på, med spritnyt køkken, nyslebne gulve, marmorvindueskarme og højt til loftet.
- Etternitten i baghaven med dens butikker og liv.
- Forkortet cykeltur til job. Især fordi, vejret pt er rockerskod.
- Oooog sidst men absolut ikke mindst: Altan! Al-fucking-tan bitches. Det bliver SÅ godt!

Et marathon af en slags


Vi har glædet os længe. Vi har haft planen klar i næsten et år. Det er efterhånden ved at være tradition. De sidste 3 år har min skæggede mandeven inviteret mig til præmiere på det nyeste 'Star Wars'-film. 
I dag skal slaget endnu engang stå. Det vel egentlig ikke helt den ægte præmiere, men det er godt nok til os. 
Man kan selvfølgelig ikke med uforberedt op til sådan en biograftur, så vi har afsat hele dagen til projektet. Faktisk tyvstartede vi allerede igår aftes. Ellers skulle vi have været op en del før daggry. Vi skal se alle filmene. Ikke at vi ikke blænder op for dem ofte, for det gør vi. Det er vel en form for go-to-film for os. For det er jo altid hyggeligt, når teksten ruller frem på skærmen og den dramatisk musik går igang. 
Så nu er der 'Star Wars'-marathon på 4. sal - og jeg har tænkt mig at hænge i. Det er trods alt nok den eneste form for marathon, der er chance for at jeg gennefører. Særligt taget i betragtning af, at jeg nok kan drikke en flaske vin en helt del hurtigere end jeg kan løbe 2 kilometer. 

Nu vil jeg læne mig tilbage i den bløde grå sofa, og forsøge at få firkantede øjne. 

God fredag - and may the force be with you.

Endelig fredag♥️


torsdag den 14. december 2017

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen


 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 
A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 


Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 


Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er - men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 
Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

onsdag den 13. december 2017

En dag i Smilets By #2











Her endnu en håndfuld glimt fra miniferien i Århus, hvor lidt flere af mine favorit-tips får et velfortjent skulderklap. Det er nemlig meningen med disse indlæg, for jeg synes, der er så mange perler at visitere.
Dag 2 startede ligeså skønt ud, som den forrige. Min kæreste var som bekendt listet af før fanden og hans disciple fik sko på og sad på kursusstolen kl. 9, modsat mig. Jeg lurede først ud af hotelsengens bløde dyner ved 09.30 tiden, da jeg fik selskab af Beverly Hills på skærmen og jeg dermed kunne blinke til Dylan Mckay på vej i bad. Det er jo ikke hver dag, det sker, i livet som fjernsynsløs. Og uden bad i stuen, også.

Men gågaden kaldte, og ikke mindst besøget hos en af mine gamle veninder fra folkeskoletiden. Jeg ser hende stadig 3-4 gange årligt, selvom hun de sidste år har huseret i Århus, og tiden flyver afsted hver gang. Og da det idag, var i hendes by, vi skulle ses, havde jeg lovet at medbringe lidt sødt til kaffen. Egentlig startede jeg derfor dagen ud i den fineste slikbutik, nær Bruuns Galleri (se billede), hvor jeg fik blandet lidt af det hele. Men ak, jeg måtte sande, da jeg stod i Magasin, at de flotteste kager, måtte komme med på kaffe-besøg i stedet.  Sådan kan det jo gå, når man forført - og nårh ja, slik kan man jo altid få spist. 
Så efter lidt butikskiggeri, et skjortekøb og kageshopping, begav jeg mig mod hendes nye hjem. 
Som altid en stor fornøjelse at få tøsesnakket, så da klokken nærmede sig de 17.30, nåede jeg lige akkurat ned på Drudenfuss til tiden. 
Drudenfuss er nemlig min kæreste og jeg's favorit stamcafé, som vi ender på næsten hver gang vi rammer byen, hvis vi spiser mere end et måltid ude. Menukortet variere ofte, så der er altid noget lækkert at vælge imellem, og vi kom også meget mætte og tilfredse derfra denne torsdag.
Aftenens sidste udflugtsmål var Café Hack, som jeg havde glædet mig til at opleve i fysisk form. Mange gange har jeg skæmtet facaden fra bænkene ved Domkirken, og det var ligeså charmerende som håbet. Dertil kom, at gruppen "Ej blot til lyst" (som jeg skrev om her) også leverede et show, ligeså skægt som sidst. Jeg kan virkelig kun anbefale alle, at give deres forestillinger en chance - de er umanérligt skarpe og kunne vælte hele holdet fra "Hatten i skyggen" af pinden.
Og efter en underholdende aften der, gik turen atter mod hotellet til natmad og dyner.

Dag 3 var en kortere en af sin slags, men også der fik jeg udforsket byen solo, før min kærestes kursus-afslutning kl. 15, hvor næserne blev vendt mod 9000 igen. Billeder i hobetal fik jeg ikke taget på disse timer, men et par enkelte fra Dok1, knipsede jeg alligevel. Det er godt nok et umanerligt charmerende, alsidigt og smukt multikulturhus, som gav associationer til mit elskede Nordkraft herhjemme i Aalborg. Og æggekagen fra cafeen, var lige i øjet.

Tilbage er kun at spørge jer, om I ikke også, har nogle tips I vil dele om byen?

"Ej blot til lyst" varslede forårsshow, og dertil rammer vi helt sikkert byen, men måske allerede er en tur i januar aktuel.
Så byd endelig ind - hvad er dit/dine favorit spots i Smilets by?



mandag den 11. december 2017

Ugen der gik med både glædes-kys, flytterod, død og lakridslykke

December er i gang med lynets hast, og mit hoved forsøger at følge med. Den forrige uge bød på et velfortjent pusterum fra onsdag til fredag, efter en mandag med både job, venindefødselsdag og familiehygge på een dag, og en tirsdag i aftenvagt. Og Århusturen lige i midten af ugen, var helt og aldeles perfekt.
Skæbnen ville dog, at et uheldigt dødsfald ramte min svigerfamilie lørdag morgen, hvorfor den startede lidt kaotisk med aflyst fødselsdag og knusere i massevis, men endte med hyggelige planer senere samme dag. Livet går jo sin gang, men av, den slags er ikke skægt, særligt ikke i juletid. Men lørdagen gik og søndag strøg også afsted med kærestehygge og aftenvagt, og nu står jeg her.

Det er mandag, og om to døgn skal flyttebilen læsses. Mit hjem, er derfor en sølle skygge af sig selv, og jeg har brugt morgnen på at tømme køkken og tøjskab i bund. Jeg skal nemlig på job fra 15-23 idag, og i morgen fra 11-15, hvorefter den står på besøg fra porentiel sofakøber, plus dernæst teater og spisning med lillesøster E. Onsdag bliver det heldigvis også til en frokostdate med søde K, før det store kaos går løs.
Min mand får fri kl 16, og med firmavarevognen under armen skal det store slag stå, inden vi d. 14 kl. 10 får nøglerne. Så må der flyttes, hvad der flyttes kan, før begravelse og aftenvagten den dag og dagen efter. Og så står den ellers på flytterod og julefrokost lørdag/søndag. Masser af hygge med alle mine yndlings,  men også masser, masaasser af praktik, ømme arme og med garanti rigelig kaffetrang. 

Men lad mit stressede hoved om det. Nu får I som altid forrige uge i billedstorm. 

Dagene gik med at jeg fik:


.. været på Århustur og besøgt veninde i hendes smukke, nye,  kassefyldte hjem, og fået bekræftet at man kán overleve en flytning. Håber, det også gælder mig. 

.. blevet julet helt igennem hos mor og far, med K og E og vores søde, skæggede mænd. 

.. aer bløde gæslinger.

.. fejret venndes 34. år på jord med gaver og hyggeri på Spiret.

.. fundet Kringle-Hjørne i Clickmix pose! Det er som at vinde jackpotten. 


.. blevet forkælet i aftenvagten.

.. holdt en del i hånd.

.. fundet julepynt med de fineste engle - ARoS har altid de skæggeste sager, men de her tager prisen i år. 

søndag den 10. december 2017

Pakkekalender #2


Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Denne uge har bud på forskellige gaver:


Denne fine bordskåner - eller stenplade, om man vil, fandt jeg på min mors endagstur til Göteborg. Synes den var noget pænere end de bordskånere jeg ellers faldet over. 


Som tidligere nævnet er rabarber et hit hos hende mor, så da jeg så denne saft var der ingen tvivl. Finde etiketter er en stor svaghed for mig, og jeg ved også at den slags gør hende blød i knæene. 



Ansigtscremen er en genganger. Vi er ikke det store pyntedukker eller mærkedyr i familien, når det kommer til makeup og plejeprodukter, så ved hun ikke får købt andre end den, som jeg forærer hende hver december. 

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Søndagstanker


De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser 'fredfyldte' ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: 'Kone til en' i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: 'Kone til 40'? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms'er til mig selv? Særligt efter blogger-appe'en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det - synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen.