onsdag den 2. august 2017

Kagemands-øl, is i solen og en diller til trommesoloen.

Tiden løb fra mig, så mandags-opsamling på den foregående uge, er hermed lidt forsinket. Ugen var ellers brandgod det meste af tiden, og bød på en masse sommerlige traditioner. Den årlige Sæbytur ink. fiskemad på havnen, genbrugskiggeri og gåtur på stranden var helt eminent, og lige som den skulle være. Tilgengæld må jeg indrømme, det var med vemod jeg sad til det sidste Chill I Parken-arrangement nogensinde. For de unge (der er blevet halvgamle) i Aalborg, der som jeg, er opvokset med det forrygende sommer event siden 2005, har godt nok meget morskab at takke bagmændene for. Fri DJ'-musik, gøgl, graffiti-show, og lounge-stole til fri afbenyttelse år efter år - det har været helt fantastisk. 
Håber de unge cool hipsters i byen, griber muligheden, for at stable noget lignende på benene til de kommende generationer.
Haha, nå - det blev vist en masse nostalgisk vrøvl; jeg var i hvertfald glad for at være med til det sidste. Men udover det festlige show ved Limfjordsbroen, gik mine dage med en masse andet.

Ugen forløb nemlig med, at jeg fik:


.. haft absurd hyggelig dag med K og vores forældre. 

.. holdt tøsedag med 2 x cafebesøg og sladder x 100. 

.. synes jeg var noget nær verdens sjoveste da jeg fandt denne toppinlige og tøsede bodywash til min kærestes træningstaske-gave.

.. været til husfest med smørrebrød, kagemand og uanede mængder alkohol. 

.. og repereret tømmermændene med manér. 

.. fået den smukkeste kandidatgave, helt uden at blive kandidat. 
.. leet af dette, ligesom jeg gør hvert år.  En hval-diller som trommestik ér sjovt. Jo det er. Måske ikke for hvalen, bevares, men for alle andre. 

.. spist årets første solskins-is på dansk jord. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar