torsdag den 11. august 2016

Dårlig blogger på date


Der var engang, hvor jeg planlagde en date. Jeg besluttede mig for, at vi skulle lege turister i egen by. Jeg tegnede et kort med dagsplanen på, købte Aalborg-chokolade, Limfjordsporter og den blå Aalborg kaffe. Det hele kom i en kasse, og blev stillet fint an - 'så er der lidt til eftermiddagskaffen', som der stod på kortet. 
Da oprandt dagen for daten, vejret viste sig fra sin ustadige side - jeg pakkede regnejakke, men tog de pæne sarte sko på. Mens jeg cyklede mod min første destination tænkte jeg 'dette kunne godt blive til et indlæg på bloggen'. Det var jo også ganske rigtigt, for selvom jeg ofte glemmer det, er jeg vel i nogen udstrækning en blogger. 
Jeg satte forventningsfuldt kassen på bordet, og forklarede min date om indholdet. 'Det ville være et pænt billede til bloggen', tænkte jeg, mens jeg så på kassen og undlod at finde mit kamera frem. 
Det holdt heldigvis tørt, mens vi gik mod midtbyen - først del af daten bestod nemlig af morgenkaffe på en af byens mest overrendte caféer. Maden derfra kommer fra en mikroovn, men kaffe - det kan de lave. Og stemning er altid i top. Der var allerede fyldt, men vi fik da en plads ved baren. 'Jeg tager lige et billede' tænkte jeg, 'så har jeg til bloggen'. Men billedet blev til en snapchat, og pludselig var det glemt igen.
Næste punkt på listen var et besøg på Aalborg Historisk museeum. Et sted jeg ikke har besøgt i mange år. Facineret af din flotte udstillinger, stemningen og at fjolle rundt glemte jeg igen alt om de blogger-venlige billeder. Jeg fik da taget et par stykker, men det var mest af fjoller og lidt fine skilte. De er altid i høj kurs hos mig.

Efterfølgende slenterede vi hånd i hånd igennem byen. Det var blevet tid til frokost - jeg havde bestemt, at der skulle spises smørrebrød. Synes det passede godt på temaet, og jeg vidste at de ville falde i god jord hos min date. Betjeningen og maden på stedet faldt lige i min smag. Jeg er generelt forfalden til de rødternede duge, blåt og hvidt porcelæn og giro413 der strømmer ud af højtalerne. Med maverne fulde af smørrebrød og lokal bryg fandt vi endnu engang vej ud i solenskinnet, skyerne i det fjerne var begyndt at se mørke ud. Vi gik langs haven hjem, sådan er det vel, at være på date i en havneby. Mens vi gik og snakkede om daten, og hvor godt en kop kaffe skulle gøre os, smilede jeg og tænkte en smule løgnagtigt;  ' .. i det mindste fik jeg taget et ret godt billede af maden.'. 

- K

12 kommentarer:

  1. Det lyder drønhyggeligt! Men sig mig - hvem var den date med? 😍

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også (:
      Daten var med min kæreste💑

      - K

      Slet
  2. Lyder super hyggeligt, men kender det godt, man har en ide om at man skal huske billederne så man har noget til bloggen, men man ender mad kun at komme hjem med et billede af maden.. ha ha.. typisk, men pyt, det viser jo bare at du har hygget dig.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det - men utroligt, hvor dårlig man kan være til at huske den slags (:

      - K

      Slet
  3. Åh, det ville være virkelig synd at sige jeg ikke kan se mig selv i det dér. Ikke lige i date'n (det er så'n liiiidt længe siden jeg har haft gang i sådan noget), men i det med at tænke blogindlæg. Det er lidt som en sygdom. Hvem sagde diarre?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da synd - dates er ellers noget af det hyggeligste mine kæreste og jeg kan finde på (:
      Og ja, muligvis? Det er i hverfald udbredt (;

      - K

      Slet
  4. Ha ha - fantastisk indlæg :-D

    SvarSlet
  5. Okayokayokayokay, jeg er simpelthen nødt til at fortælle hvor højt jeg elsker Giro413. Jeg elsker at nogen har sendt rollator-Grethe en hilsen og "kære lille mormor". Jeg fucking ELSKER at alle sangene benytter de samme akkorder og er sammensat af de samme 100 ord. Altså tis mig i øret og kald mig Reinhardt - jeg elsker dansktop!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er normalt ikke lige min favorit - men må da indrømme, at smørrebrød smager henrivende til 'Åh Marie, jeg vil hjem til dig' (:

      - K

      Slet
  6. Det lyder som en perfekt date. Jeg har ofte tænkt, at jeg burde være bedre til at lege turist i egen by. Der er pinligt meget i Aarhus, jeg ikke har set eller ikke har set i mange år, og det selvom jeg har levet her hele mit liv.

    Og kender alt for godt det med billeder. Eller nærmere manglen på samme. Men på den anden side er jeg sært glad for, at det er sådan. Det betyder, at jeg måske også kan finde ud af at leve i nuet uden en linse for øjet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var altså bare hyggeligt - der er jo så meget, når man først tænker sig om. Selv her i Aalborg (:

      - K

      Slet